Vinterroning

Hele vinteren igennem mødes roerne hver tirsdag morgen klokken 8, rykker bådene ud af klubhuset og tager en stille morgentur på Flensborg Fjord.
Vi er en lille fast flok, der hele sidste vinter mødtes ved dagens begyndelse, og fik nogle utrolig smukke naturoplevelser på fjorden. Her er også plads til dig, der kan komme tidligt op på en mørk og kold morgen, og som eventuelt skal nå at være på job klokken 10.
I vinterhalvåret kan temperaturen på luft og vand være langt nede, men for det meste er det vinden, der bestemmer, om vi tager ud, og hvor vi skal hen. Mandag aften tjekkes vejrprofeternes forudsigelser, og derefter aftaler vi – whatsapp+sms – om det er okay at tage ud på morgentur.
Når luften er to grader varm og vandet måske det samme, er forsvarlig påklædning et must, redningsvest ligeså, og vi holder os altid langs med kysten.
Kontakt Uwe for nærmere informationer: jensbro2012@gmail.com