Flensborg Roklub og bestyrelsen

ønsker alle en glædelig og fredelig adventstid.

For naturligvis ses vi igen – men pandemien er over os; og alt tyder på, at den først slækker sit jerngreb en gang i det nye år.

Så Roklubben ligger øde hen. Ingen lys i vinduerne, ingen cykler eller biler, ingen både eller brætter på vandet, ingen fysiske aktiviteter i styrkerum eller kondirum, klargøring kun ved 1 eller 2 personer, der har fundet sammen og kaffemaskinen står stille.

Klubbens fælles aktiviteter er også sat på stand-by – nytårskuren bliver ikke til noget, helkropstræning og motionssvømning kommer først i gang i det nye år. Hvornår det bliver, bestemmer pandemiens videre udvikling, som løbende evalueres af delstaten Slesvig Holsten, SdU og Roklubbens bestyrelse.

Selv om der ikke er aktiviteter i klubhuset, arbejder vi videre med planlægningen af alt det, vi skal, når først vi må.

Helkroptræning vil foregå onsdag aftner kl. 19 – 20 i Kobbermølle danske Skoles gymnastiksal. Ved en max. holdstørrelse på 10 aktive er der stadig 5-6 ledige pladser.
Leder: Christel Teschke som sidste år.
Som det ser ud nu, kommer der hverken hold før eller efter os.

Motions svømning vil foregå torsdag aftner, kl. 21.00 – 21.45 i Holmberg Svømmehal, Harreslev. Den maksimale holdstørrelse bliver 10 aktive i vandet.
Ind-og udslusning fra omklædning og brusebad vil blive organiseret.

Generalforsamlingen bliver afholdt søndag den 7. februar 2021 kl. 14
Grundet corona-afstande bliver det nok i Flensborg Hus store sal.

I mellemtiden: Kom selv i gang; find traveskoene, løbeskoene eller cyklen frem. Træf aftaler indbyrdes, der lever op til alle regler og hånden på hjertet! Hvem har ikke nogle støvede håndvægte eller elastikker liggende ”et sted” derhjemme? Det er bare med at gå i gang.

Bleib Gesund