“Mit navn er Nano Antoine Jesse Goosmann og jeg er 22 år gammel. Jeg er født i Hamborg og opvokset i Frederikstad (i nærheden af Husum). Til dagligt læser jeg International Economics, Business Administration and Relations på Syddansk Universitet i Sønderborg.
Jeg har været i Flensborg Roklub siden 2007 og gennem de sidste år været mest aktiv i kajakpolo afdelingen. Siden 2010 har jeg været en del af Flensborg Roklub bestyrelse hvor jeg har været ungdomsleder, næstformand og siden 2016 formand. Jeg opfatter min rolle som formand som at være ansvarlig for at få lavet fremtidsplaner for klubben og styrke samarbejdet med vores forskellige planer.

Udover at være formand i klubben står jeg også som træner for vores andet herre kajakpolo hold og er kaptajn på første holdet. Jeg bliver motiveret af succes, ikke kun min egen men mere successen som nybegynder eller det andet hold har. Det er den største ære for en træner at se ens hold blive bedre fra kamp til kamp, træning til træning og se den individuelle fremgang for hvert enkelt holdmedlem.

Mit ønske for klubben er helt klart at få skabt mere fællesskab i blandt klubbens medlemmer. Jeg ønsker også at arbejde videre med at forynge klubben og få skabt mere aktivitet. Samarbejdet med vores partner som SDU, SSF, Skoleforeningen, DFfR, DKF og DGI skal styrkes og arbejdes videre på. Mit fremtidsønske er at komme frem til en klub der har stor variation af sportsgren og er blevet mindretallets mødested. Dette er den langsigtede plan i første omgang skal vi bare sørge for mere aktivitet i klubhuset i de timer vi normalt ikke bruger dette.” – Nano Goosmann