Tidens tand, gnaver i os alle og lørdag morgen gav Roklubbens bro og sliske op. Den havde revet sig løs, og lå nu og vuggede i vandkanten ved klubhuset.

Det kom ikke bag på Uwe og Paul. De to tager tjansen med at holde materialet i fineste stand, og har løbende leveret kreative lappeløsninger på broen. Adskillige gange har de denne vinter været ude med værktøjskassen, men nu gik den altså ikke længere. En kombination af stærk vind fra øst og pæleorm tog det sidste stik, og så var der ikke mere at gøre.

Der er også noget godt ved pæleorm, fortæller Uwe, i hvert fald, hvis du er miljøbevidst. Dengang fjorden var meget forurenet, havde de svært ved at overleve. Nu, hvor den er blevet ren, guffer de løs.

Der venter nu et større reparationsarbejde.

2021.02.06. (1) 2021.02.06. (2)