Søndag den 8. september 1935 gik standeren for første gang til tops ved det nye klubhus ved Ostseebad, lige ned til Flensborg Fjord. Efter mange måneders forberedelser, efter lange forhandlinger, hårdt arbejde og økonomiske håndsrækninger var Flensborg Roklub en realitet.
Allerede i begyndelsen af 30-erne havde det danske mindretal syd for grænsen et ønske om at oprette en roklub i Flensborg. Men ting tager tid, og formalia skulle også dengang være i orden, men ønsket var klart – de danske unge i Flensborg ville mødes, tage ud på fjorden og i det hele taget være sammen om rosporten. En af de store udfordringer var spørgsmålet om, hvor roklubben skulle ligge? Hvad med logo? Hvad med vedtægter? Og hvordan med økonomien. I maj 1935 modtog teknisk forvaltning i Flensborg ansøgningen om at placere roklubben ved Østersøbadet.
I jubilæumsbogen står:
” Efter gentagne henvendelser til byggetilsynets ledelse på rådhuset opnåedes det endelig, at kontorets tekniske inspektør, hr, Schlüter, aftalte at mødes med udvalget ved Østersøbadet den 15 juni kl. 8 om morgenen. Der aftaltes da at byggepladsen skulle ligge 80 m nord for militærets materialeskur og være 20 m lang og 10 m bred.”
Derefter kom arkitekterne på banen, og tegnede en bygning lang nok, så der var plads til robåde og kajakker, med omklædningsrum på første sal til damer og herrer, og sågar et til ekstra til Duborg-Skolens elever. Plus en veranda ud mod fjorden. Tilbuddet lød på ca. 2.400 RM for alt arbejdet, undtagen fundament og malerarbejde.
I jubilæumsbogen står:
”Frederik Petersen fra byggeudvalget gik personligt til byggekontoret på rådhuset for at aflevere tegninger, statik og ansøgning om byggetilladelse. Ved den lejlighed opnåedes tilladelse til at påbegynde arbejdet med støbningen af grunden straks.”
Den 28. juni 1935 afholdt roklubben sin stiftende generalforsamling i ”Hjemmet”, og der var enighed hele vejen rundt, både vedr. vedtægter, rodragt, klubnavn, klubmærke, vimpel og civilemblem. Arbejdet kunne for alvor begynde. Byggeskuret blev rejst, og de aktive roere gik i sving med at grave fundamentet ud. Derefter gik det hurtigt.
Fra jubilæumsbogen:
” Den 19. august var arbejdet med fundamentet afsluttet og snedker Lange begyndte med træarbejdet. Den 22. august rejstes bygningen. Ved den lejlighed spenderede klubbens aktive damer kaffe med kager.”
Den store dag
Søndag den 8. september blev en stor dag i roklubbens lange historie: Indvielse af et nyt klubhus, standerhejsning og navngivning af tre både. Naturligvis var der mange gæster til stede, der blev holdt taler og der blev sunget.
Takket være tilskud og donationer var der indkøbt to nye både – en 4-årers og en 2-årers inrigger, som fik navnene Kong Sven og Gorm.
Desuden havde „Danske Studenters Roklub” i København skænket klubben en brugt 4-årers, der fik navnet Skjold.
Bådene kom i vandet direkte fra stranden, for endnu var der ingen bro, og det blev til en kort tur ud på Flensborg Fjord, inden festlighederne for alvor tog fart.
Så kom krigen
I sensommeren 1939 dumpede de første indkaldelser til militærtjenesten ind gennem brevsprækkerne til roklubbens mandlige medlemmer, og dermed kom klubaktiviteterne til at gå i stå. Det var heller ikke længere tilladt at ro ud på fjorden, og hverken klubhuset eller bådene overlevede krigen.
I jubilæumsskriftet står:
”I krigens sidste fase måtte barakken lade livet i brændselsmanglen, og bådene gik sandsynligvis samme vej. Under alle omstændigheder startede man igen helt fra bunden efter 1945, og i den turbulente tid varede det indtil 1954, før nye rammer om det gamle arbejde kunne indvies”.
Det hvidskurede hus, som vi kender i dag, blev flyttet om på den anden side af promenaden og placeret længere inde mod skrænten.